tirsdag den 24. juni 2008

Ting 11 & 12

Okay - det har simpelthen været hylesjovt at lave 23 ting i denne uge. Jeg har først været inde på bibstream, hvor der lå mange underholdende videoer. Jeg synes, det er rigtig fint, at vi (bibliotekerne) gør os bemærket på den her bane. Det skal der nok være fremtid i. Nå, men jeg røg videre til Youtube, og måtte se mig selv, få et decideret grineflip over grinene babyer - jeg synes, de er noget af det sødeste og sjoveste, jeg længe har set. Sikkert endnu en bivirkning, jeg har fået, efter jeg er blevet mor - den kan jeg nu nok leve med. Nå, men man skal nu heller ikke kimse af 'apache' med Tommy Sebach - hvorfor er man mon begyndt at lave videoer så dyre og fancy, når man får det så sjovt af at se den her gamle sag;-)
Nå, nu er der vist pause fra 23 ting i en måned - vi ses efter ferien.

Apache;-)

H. P. Lovecraft

tirsdag den 17. juni 2008

Ting 9 og 10

Så er jeg nået til facebook, som ikke var den store overraskelse for mig. Jeg har nemlig i forvejen oprettet min egen facebook profil, for lang tid siden. Jeg synes, det en fantastisk ting - har fundet gamle venner fra folkeskolen og HF. Folk som jeg faktisk ikke regnede med at skulle se og have kontakt til længere. Nej, verden er om muligt blevet endnu mindre, end den var før facebook kom til. Nå, men jeg måtte videre til MySpace, hvor jeg hurtigt måtte erkende, jeg ikke længere var på hjemmebane. Jeg fik uden problemer oprettet min profil, men så syntes jeg det derfra virkede temmelig uoverskueligt. Der er meget som bimler og bamler inde på MySpace - for meget efter min mening. Men det er sikkert et spørgsmål om tilvænning. Men jeg er positivt overrasket over alle de spændende ting, som man kan finde derinde. Musikudvalget er super - det tror jeg helt klart, jeg kommer til at bruge derhjemme. Desværre er der ikke så mange i min omgangskreds der er på MySpace, som på facebook. Derfor synes jeg, det er mere oplagt at bruge Facebook i venne-sammenhæng, og MySpace til at finde andre spændende ting.

onsdag den 11. juni 2008

Ting 8

Så kom tiden til Google Talk, som har vist at være en ret underholdende funktion, for her kan man nemlig gruppechatte. Mette K, Anette S og mig har chattet sammen samtidigt, og det var altså bare så sjovt. Derudover kan man lave smileys der bevæger til enhver lejlighed. Men for at vende tilbage til det seriøse, så kan gruppechatfunktionen bruges i alle mulige sammenhænge. Man kunne i teorien godt holde et chatmøde med en af kollegaerne fra Billund. Anette og jeg prøvede desuden også at chatte på Messenger, og her gemmer gruppechatfunktionen sig også, men den er ikke så nemt at finde som på Google Talk. Desuden kan den heller ikke lave de samme sjove smileys (hvis man lægger vægt på den slags). Ellers synes jeg ikke, der er den store forskel på de to chatprogrammer. Men Google Talk har ihvertfald både været lærerig og underholdende;-)

mandag den 9. juni 2008

Opsamling 23 ting!!!

Halløj i skuret!

Det var så meningen, jeg skulle lave et indslag om alle mine opgaver i 23 ting, så her kommer en opsamling (synes ellers det var sjovere, at prale med billeder af Bebsen derhjemme, men det er der selvfølgelig også mulighed for alligevel).
Nej, jeg synes det er sjovt at med i 23 ting, og synes allerede, jeg har fået meget ud af det. Jeg er helt klart mest glad for min blog - havde længe tænkt at sådan må jeg da vist hellere få lavet - synes ligesom bare ikke tiden har været der, til at sætte mig ind i tingene. Men så kom muligheden med 23 ting;-) Jeg har også fulgt med i mine kollegaers blogs, og det er tankevækkende, hvor mange forskellige måder folk har valgt at lave deres blog på.
Nå, men så kom jeg til at skulle oprette min Gmail - og i den fobindelse er jeg i tvivl om, jeg skal lade den være min fritids-mailadresse. Der er jo mange muligheder derinde, så hvem ved, måske vinker jeg farvel til min 10 årige yahooadresse?
Da jeg kom til at skulle oprette forskellige RSS-feeds inde under Google Reader, åbnede fagre nye verden sig for mig - Her har jeg så indrettet mig med links til primært nyhedsstof. Det som jeg rigtig godt kan lide, er at der er korte overskrifter på de aktuelle nyheder, hvilket gør det hele nemmere at oveskue.
Nu er jeg kommet til at skulle designe min egen personlige Igoogle forside. Her ligger diverse nyhedstof i form af RSS/feeds. Dejlig med en side designet til at den passer til mig!
Google Docs er en fantastisk opfindelse - tænk at man 2 personer kan skrive i det samme dokument. Jeg havde godt nok lidt svært ved at finde logikken i det, før jeg prøvede det. De andre kollegaer snakkede om det, men jeg kunne ikke rigtig se det for mig - men efter jeg fik en længere chat i samme dokument med Mette K, må sige at jeg efterfølgende var temmelig imponeret;-)
Det blev vist afslutningen på min opsummerering af 23 ting, en ordenlig omgang.